Årup Motions Cykleklub (ÅMC) er en lille hyggelig cykelklub der trods sin størrelse kan tilbyde cykling for alle  Både kvinder og mænd, der køres både på racer og MTB hver for sig.

 

Motionscykling på landevej

Fra ca. 1. april til ca. 1. oktober træner vi 3 gange om ugen. Tirsdag, torsdag og søndag. I april og september er det tirsdag og torsdag kl. 18.00 fra Årupskolen, i maj, juni, juli og august rykkes det til kl. 18.30. Søndag er altid kl. 10.00. Hvis vi er nok, deles vi op i 2 hold, hold A der kører med over 28 - 32 km/t og cykler mellem 40 og 70 km. Om søndagen ofte lidt mere. Hold B cykler med gennemsnit på mellem 24 - 28 km/t og ture på 40 – 50 km. Fælles for begge hold er at ingen kommer til at køre alene hjem, vi sætter tempoet ned så alle kommer med hjem. Er vi ikke nok til at dele i 2 grupper cykles der først en kort tur med under 25 km/t, hvorefter dem der ikke ønsker at køre hurtigere og længere står af og tempoet bliver skruet op, så dem der gerne vil køre hurtigere også får noget ud af det. Der vil altid være en tur leder som har planlagt en rute. Vi kører som regel ud i modvind og hjem i medvind.

MTB

Fra ca. 1. april til ca. 1. oktober cykler vi 2 gange om ugen. Onsdag kl. 18.00 og søndag kl. 10.30

Vi cykler primært i skovene i nærområdet. Nogle gange kører vi til dedikerede MTB-spor f.eks. Haarby, Assens,

Fåborg, Middelfart, Langesø, Vejle eller Silkeborg. Vi tilpasser altid tempoet, så alle der er mødt op kan være med. 

Motionscykelløb

Vi arrangerer hvert år vores eget motionscykelløb ”Helnæs/Vestfyn Tours” som klubbens medlemmer kan deltage gratis i. Desuden giver klubben mulighed for at klubbens medlemmer kan få betalt deltagergebyr til 2 af klubben bestemte motionscykelløb, hvis man deltager i klubbens tøj.

Klubtøj

Klubben har sit eget cykeltøj, som medlemmer kan købe 1 sæt af så længe lager haves for 600 kr. Et sæt består af en jakke, en kortarmet trøje, et par korte bukser og et par lange bukser.

Herefter kan man købe de enkelte tøjdele med 25% rabat i det omfang at det er på lager.

Der vil blive bestilt nye sæt af cykeltøj hjem når der er nok der har bestilt, da der skal aftages 10 sæt af gangen.

Arrangementer

Ud over den normale træning og vores løb ”Helnæs/Vestfyn Tours, har vi også en del andre arrangementer. Vi kan blandt andet nævne klubmesterskab, udenlandsture og vores årlige klubfest.

Klubben er medlem af DAI, så der er mulighed for at deltage i Deres MTB-arrangementer, til en reduceret pris.

Hjemmeside

Klubben har sin egen hjemmeside ”www.aarupmotionscykleklub.dk” hvor i kan læse mere om Årup Motions Cykleklub. Den vil også løbende blive opdateret med nyheder.

Klubben har også en facebook side  https://facebook.com/groups/654033984620445, her vil der komme mange flere opslag fra både klubben og medlemmerne.

Kontingent

Alle er velkomne til at komme og prøve og cykle med en 4 – 5 gange, hvis man derefter ønsker at være medlem, indbetaler man 250 kr. på klubbens konto 6880 1089787. og sender navn, adresse tlf. nr og mailadresse til formand eller kasser.

Kontigent skal være bestalt senest 1/4.